Papir og blyant har op igennem hele min opvækst, sent mig på mange rejser ind i fantasiens verden. Det ikke bogstaver og skriverier, der har været drivkraften her, men snarere tegninger af alle mulige slags.
I de sidste mange år har tegningerne måttet vige pladsen for uddannelse og andre ting, der krævede mit nærvær. Folk der har kendt mig i mange år siger af og til "hvor er det ærgerligt, at du ikke tegner mere", og for en del år siden tog jeg da også denne opfordring op og meldte mig til et kursus i portrættegning. Jeg syntes det kunne være interessant at tegne mennesker, fordi de er så forskellige... Her tænker jeg på hovedets form, øjnenes placering o.s.v.
Efterhånden lå udfordringen i, om man kunne få personens udtryk frem på papiret. Du kan se et udpluk af mine tegninger fra dengang herunder.

Et udpluk af mine portrætter: [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]

Jeg har også lavet andre tegninger, som ikke er portrætter. Det har bare været sjovt at lave dem. De er et par eksempler på, hvordan man kan slappe af... tømme sit hoved for tanker og lade øjet og hånden blive til ét og samme redskab. Det er faktisk næsten en meditativ fornemmelse, som jeg kan anbefale andre at prøve.

Et par andre tegninger: [1] [2] [3] [4]

Her for nylig skulle min datter lave en opgave i skolen om anoreksi. I den forbindelse spurgte hun mig om jeg ikke kunne lave en tegning til dette projekt. Hun forklarede at det skulle forestille en der har anoreksi, som kigger sig i spejlet og ser noget helt andet...

Det kom til at se sådan her ud: Anoreksi

Min yngste skal konfirmeres her i foråret 2008, hun ville gerne have en tegning (portræt) på sin indbydelse...

Det kom til at se sådan her ud: Konfirmand 2008

Jeg har også lavet et portræt af min ældste datter: Ældste datter

Så er der måske nogle der vil spørge hvorfor jeg ikke maler. Det er ganske enkelt fordi jeg - ligesom ca. 10% af alle mænd - er farveblind. Det er ikke sådan, at jeg ser tingene i sort/hvid, men farverne ser anderledes ud og nogle kan være svære at skelne.
Det er jo ikke så fedt at lave et maleri og så høre folk sige: "sikke et godt maleri... Men hvorfor er solen grøn!?".
Derfor er blyanten blevet min "ven" og ikke penslen. Jeg håber at få mange flere gode oplevelser med tegning engang senere i livet når tiden igen tillader det...