Min interesse for øl startede for alvor i efteråret 2005, hvor jeg deltog i et øl smagnings arrangement. Her fik jeg et meget mere nuanceret billede af hvad øl kan være...
Før i tiden blev øl nok mest drukket for virkningens skyld. I dag er øl noget jeg nyder for smagens skyld, men det er jo også først i de senere år, at man for alvor har kunnet få andet end det jeg vil betegne som almindeligt dansk konsum øl.

I takt med at microbryggerier skyder op over alt, og udvalget at udenlandske øl er blevet større de steder, hvor man alligevel handler sine dagligvarer. Så er også min interesse steget.

Der findes som sagt et utal af øl, på markedet i dag. Men for at gå lidt mere systematisk til værks, så kan vi dele øl op i 3 øl-typer udfra den måde de produceres på.

Undergærede øl
Undergæret øl gærer langsomt (typisk 1-2 uger) ved lav temperatur (5-10 grader) og lagres oftest i store tanke på bryggeriet. Tankene er typisk koniske i bunden, hvilket gør det muligt at fjerne gæret nemt. Langt det meste øl, der brygges i Danmark, er undergæret.
Eksempler: Lager, Pilsner, Dortmunder, Bock.

Overgærede øl
Overgæret øl gærer hurtigt (typisk 3-6 døgn) ved omkring 20 grader. Gæringen er ikke så nem at kontrollere. Gæren samler sig under gæringen ovenpå væsken (ved undergæring falder gæren til bunds; deraf navnene). Øllet færdigmodnes oftest på flaske eller fad. Overgæret øl har som regel altid en større aroma grundet den varme gæring og særlige gærstammer.
Eksempler: Ale, Trappist, Porter, Stout, India Pale Ale, Weizenbier, Witbier, Belgisk Ale, Bitter, Mild Ale, Scottish Ale…

Spontant/Vildt gærede øl
Er den ældste form for gæring. Der anvendes en blanding af gærstammer og bakterier. Den færdigkogte urt stilles i et åbent kar, og det er så meningen at mikroorganismerne selv skal finde vej til indholdet.
Eksempler: Lambic

Kilde: wikipedia

Af de tre øl-typer synes jeg at de overgærede øl er mest interessante. Det er måske nok fordi det er nyt i forhold til de undergærede øl, som vi kender mest. Hvis vi kigger nærmere på gruppen af overgærede øl, så er der alene her et stort udvalg:

• Ale: Fællesbetegnelse: Overgæret øl med humlesmag, ofte bundfald og ofte uklart.
• Bitter (Ale): Stamtype: Engelsk nationaldrik, fadøl med kobberfarve, meget humlet og bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Lav kulsyre. 2,4-4,4 % vol.
• Pale Ale: Stamtype: Flasketappet udgave af Bitter med lidt mere kulsyre. Pale = bleg (selvom farven er mellem rav og kobber) i modsætning til Porter. Ca. 4,0 % vol.
• India Pale Ale (IPA): Variant: Meget bitter, meget humlet,nogen frugtsmag og syrligt. Lidt stærkere i alkohol end Pale Ale
• Light Ale: Variant: Som Pale Ale, men lavere urtvægt, samme farve
• Altbier: Variant: Kobberrød ølstil fra Düsseldorf og omegn. Minder om Pale Ale. 3,25 % vol.
• Kölsch: Variant: Gylden overgæret øl fra Bonn/Køln. Ligheder med pilsner. 3,6 % vol.
• Mild Ale: Type: Tyndere ale fra Midtengland. Mindre humlesmag, mere karamel smag end Bitter, Mørk brun, men fås også "pale" d.v.s. kobberfarvet. 2,0-2,85 % vol.
• Brown Ale: Stamtype: sødligt bryg med lav til middel alkohol, kun let humlet. Rødbrun til mørkebrun farve. 1,3-4,8 % vol.
• Scottish Ale: Type: Stærk, ravgylden til mørkbrun øl med sød/maltet karakter, udbredt i B, F, USA m.fl. men ikke Skotland. Store variationer. 4-5,6 % vol.
• Trappist: Stamtype: Meget stærk ale brygget på 5 klostre i Belgien og 1 i Holland 4,8-10 % vol.
• Abbey Bier: Type: Stærke ales, brygget i stil med trappist, men uden for klostrene.
• Strong Ale: Fællesbetegnelse for ale der er stærkere end Pale Ale; ofte mørk farve; middel humlet.
• Porter: Stamtype: I DK synonymt med Imperial Stout; oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret øl med masser af malt (ristet og mørke typer) og godt med humle. 3,4-5,0 % vol.
• Stout: Fællesbetegnelse: Nogen sprogforbistring i forholdet til Porter; nogenlunde det samme, men med flere undertyper. Meget mørk farve.
• Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout: Type: Udpræget bitter, indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter. 3,25 % vol.
• Imperial Stout, Strong Stout: Type: Stærkere stout,tyk og kraftig maltet. Produceres i Afrika, DK og lignende steder. Kan ikke fås i Irland. 4,0-6,6 % vol.
• English Stout, Milk Stout: Type: Maltet sød i stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre (sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol.
• Weizenbier: Stamtype: Overgæret øl brygget på hvede. Kendes mest i Sydtyskland, Østrig, men også Belgien m.fl. Over 4,0 % vol.
• Weisse: Variant: Tyndere Weissbier, der serveres med urte- eller frugtudtræk. 2,0-2,4% vol.

Af disse øltyper er det især Stout og Trappist typerne jeg finder interessante, men også flere af Ale-typerne er værd at skænke nogen opmærksomhed.

Trappistøl er egentlig ikke en øltype, men et beskyttet varemærke for det øl, der brygges på klostre af Trappist-munkeordenen. Der findes i dag godt 15 forskellige trappistøl, der typemæssigt spænder fra den relativt tørre og humlede til den ekstra fyldige, alkoholstærke. Bortset fra det meget kommercielle Chimay, som med stigende produktionsmængder har fortsat faldende smagsintensitet, forsøger de øvrige belgiske/hollandske Trappist-bryggerier at højne kvalitetsniveauet gennem et selvpålagt produktionsloft. Uanset alle forskellene må det siges, at der er et vist fællespræg for alle Trappist-bryg. Jeg vil her især nævne min favorit inden for denne kategori:

LA TRAPPE QUADRUPEL. Det er en mørkgylden hollandsk trappist-prestige-tripel med tæt skumlag og banan-citrusduft. Den har en alkoholrig (10% vol.) maltsmag og eftersmagen er lang med en fornemmelse af "sydfrugter".

Indenfor Stout-varianterne kan jeg anbefale et par danske varianter: Mors Stout  som er en blid og alligevel kraftfuld stout med lavt kulsyreindhold (5,7 % vol.). Den kommer fra det lille bryggeri Refsvindinge, som er placeret tæt på Nyborg. Men også Stout fra bryggeriet Vestfyen er en øl, som jeg kan anbefale. Den forhandles i øvrigt af ALDI kæden.

Ales, som jeg har smagt og kan anbefale: Willemoes Jule Ale (igen) fra bryggeriet Vestfyen. Til sidst skal jeg her nævne Ale nr. 16, som blev brygget for første gang i 1995. Det er en mørk overgæret guldøl, brygget på vand, malt, humle & original engelsk gær. I 1997 blev Ale nr. 16 kåret som Danmarks bedste øl, det samme skete i 2000, hvor den også fik en 3. plads på verdensplan.

Der findes naturligvis mange øl, som jeg ikke har smagt endnu. Derfor var vi også nogle stykker, der indførte en tradition her i sommeren 2006.
I forbindelse med 24-timers løbet Le Mans, som vi sidder og følger via TV2/Zulu’s gode tv-dækning, afprøver vi en masse nye special-øl. Selvom der stort set smages øl i alle 24 timer, så er der ingen der bliver særligt berusede. Det skyldes at der her blot er tale om smagning af de enkelte øl, efterfulgt af en personlig vurdering og diskussion af det smagte. Det er rigtigt hyggeligt med sådan en maraton-øl-smagning…

…Og lige her er det i orden at blande biler og øl sammen! (ellers ikke).