Jeg er født en dejlig sommerdag i det herrens år 1961. Det var den
9. juni, på et tidspunkt hvor syrenerne var sprunget ud og fyldte
luften med sin karakteristiske duft (sådan har min mor fortalt det –
for jeg husker det jo ikke selv).
Hvem er ellers født
den 9. juni?:
1985 ·
Jon Nørgaard - sanger
1963 · Johnny Depp - amerikansk skuespiller
1961 · Michael J. Fox - canadisk skuespiller
1953 · Kirsten Norholt - skuespillerinde
1934 · Anders And - amerikansk fjerkræ
1925 · Holger Perfort - skuespiller
1914 · Kirsten Hüttemeyer - forfatter og tv-kok med skåneærmer
(død 2003)
1891 · Cole Porter - amerikansk komponist bag mange evergreens
(død 1964)
1865 · Carl Nielsen - komponist (død 1931)
Min barndom foregik i 60erne og 70erne på et tidspunkt, hvor verden
endnu ikke havde mistet sin uskyld. Det er sket i følgeskab med min
to brødre, hvoraf jeg er den midterste. Hvis man har læst bogen af
Oluf Martensen-Larsen: ”Forstå dit ophav og bliv fri”. Så skulle
det, at være et midterbarn, ikke altid være lige let. Men jeg har nu
aldrig anset det for et problem i mit tilfælde. Måske fordi der kun
er 16 mdr. imellem mig og min lillebror, vi har vel nærmest været
det man kalder pseudo-tvillinger. Vi har da også fulgt næsten den
samme vej ind i voksenlivet. Først håndværker, så ingeniør og siden
underviser. For mig blev det først elektriker, så svagstrømsingeniør
og i dag underviser jeg på Syddansk Universitet Det Tekniske
Fakultet.
Mit barndomshjem var ligesom de fleste andres, måske lige med én
væsentlig undtagelse… begge mine forældre var blinde. Jeg føler dog
ikke selv at min opvækst har været anderledes af den grund. Begge mine
forældre gik på arbejde (lige som alle andres), min mor handlede ind
og lavede mad (lige som alle andres) og vi levede et liv som en
typisk familie gjorde den gang.
Det, at mine forældre ikke kunne se, har måske endda givet mig nogle
særdeles gode kort på hånden. Jeg bedømmer nemlig ikke mennesker på
deres udseende, men snarere på deres indre kvaliteter.
Jeg har selv tre dejlige børn, som jeg ikke vil være foruden for
noget i denne verden. De fylder mit liv med glæde og gode oplevelser
(og somme tide også nogle bekymringer). Der er tre års forskel
imellem dem hver. I disse år træder den mindste også ind i
teenageårene. Det er lidt af en oplevelse at have tre børn i den
alder – dem der selv har teenagebørn ved hvad jeg snakker om – dem
der ikke har det, de har noget at glæde sig til...!
I dag er jeg selv
meget tilfreds med min tilværelse. Jeg er et sted i livet, hvor jeg
gerne vil være… og tænk, en dejlig kæreste er svinget ind på min vej
igennem livet – så hvad kan man forlange mere…
HUSK: Livet er ikke som man har det... men som man
tar' det... |