Vil du se min bandit?        (se også mit projekt om MC kommunikation)
Profil
Lidt om...
Curriculum Vitæ
Kontakt mig
Interesser
Tegning
Formgivning
Trekkies
Formel 1
NFL
Øl er godt
Vil du se min bandit?
Rodekassen...
Projekt katalog
Links
De interessante og nyttige

Okay... der blev du måske nok skuffet?!
Men Banditten er min motorcykel, en Suzuki Bandit S 600. Jeg har kørt motorcykel siden 1992. Banditten er min tredje motorcykel, før den har jeg haft to små Yamaha'er på 125cc.

Jeg har altid været glad for at køre motorcykel, der findes ikke noget bedre en varm sommerdag. Bare suse der ud af og mærke den blide sommervind, tage en tur til stranden med kæresten, glide forbi alle de svedige mennesker i deres alt for varme biler.
Der kunne godt argumenteres for, at det måske var mere praktisk at have en bil når man har børn, men mine unger har ikke noget imod en tur på motorcykel. Faktisk så tror jeg det giver et par ekstra point, må man bliver hentet af farmand på Banditten fra en fødselsdag eller en klassefest.
Min kæreste og jeg kører også nogle små ture om sommeren, endnu er det ikke blevet til små weekendture med et lille telt, men det er noget vi begge godt kunne tænke os, når muligheden byder sig. Ind til da klare vi os med nogle rigtige hyggelige ture til Skovsøen her i Odense. Hver torsdag i hele sommerperioden er der træf imellem ligesindede dernede.... Mennesker i alle aldre, mænd og kvinder, direktører og ufaglærte, tykke og tynde. For denne interesse dyrkes af mange mennesker. Jeg kan anbefale det til alle der endnu ikke har været der. Der kommer også en del mennesker, der ikke selv har motorcykel. Nok mest for at se på alle de forskellige motorcykler, der er samlet og for at få en snak.

  

Jeg købte for et par år siden en GPS fra TomTom. Den er jeg meget glad for, den er uvurderlig at have når vi bevæger os ud på de små veje, hvor vi ikke er rigtig stedkendte. Så kan man jo bare køre der ud af.. når man så vil til at hjemad, så plotter man bare en rute ind og følger den ud af det ukendte.

Hvis man kommer til en by man ikke kender og vil gå på opdagelse til fods, så parkerer man MC'en og gemmer sin position... Et par timer efter, tager man bare sin tomtom frem og kan på den måde nemt finde tilbage til MC'en.

Den egner sig naturligvis også til ture i bilen...

Her til sidst skal du lige se et par billeder fra en dejlig tur ved Odense fjord. Det var den 5. maj 2007. Vejret var dejligt, kæresten var dejlig... Så det kunne turen jo heller ikke undgå at blive andet end dejlig...!

Tur til Odense fjord ved Langø 5. maj 2007

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] Lad os få nogle flere af disse stunder...