Beregning af DAB antennen...
DAB antenne
Indledning
Yagi antennen
Beregning af antennen
Konstruktion af antennen
Afprøvning af antennen
Downloads...
Erfaringer...
Tilbage til...
Projekt kataloget
ibrefer.dk

Når man skal beregne hvilken frekvens antennen skal designes til at modtage, så er man nød til at vide på hvilke frekvenser DAB radio sendes.
Som nævnt i indledningen sendes DAB radio på TV-båndet. DAB radio sendes faktisk på tre kanaler. Alt afhængig af hvor man befinder sig i landet, så vil man kunne modtage to af disse kanaler. Det skyldes at der sendes på en landsdækkende kanal DAB1, som ligger på kanal 12C (som ligger på 227,36 MHz). Udover denne sendes DAB2, som er en landsdels kanal. Denne sendes på kanal 11C (som ligger på 220,35 MHz), hvis man bor på Sjælland og Øst- og Midtfyn. Bor man derimod i Jylland eller på det vestlige Fyn, så finder man landsdels kanalen DAB2 på kanal 13B (som ligger på 232,49 MHz) Herunder er en oversigt over hvilke kanaler, der udsendes pr. 1. februar 2007.

DAB1 (Frekvens 227,36 MHz)

  • DR Nyheder

  • DR Rock

  • DR P4 Danmark

  • DR X

  • DR P2 Klassisk

  • DR Jazz

  • DR Boogie

  • DR P4 Hit

DAB2 (Frekvens 220,35 MHz eller 232,49 MHz)

  • DR P1

  • DR P3

  • DR Barracuda

  • TV2 Radio

  • DR P2 Plus

  • Radio 100FM

  • DR Oline

  • DR Politik

  • Radio 100FM SOFT

Da jeg bor i Odense, så vil det være kanal 12C og 11C, som er aktuelle for mig at modtage. Vi laver lige en lille beregning:

DAB1 = 227,36 MHz (12C)
DAB2 = 220,35 MHz (11C)

Design frekvens = (DAB1+DAB2) / 2 = (227,36 MHz + 220,35 MHz) / 2 = 223,856 MHz

Nu ved jeg at jeg skal lave en Yagi antenne der modtager optimalt på denne design frekvens. Jeg har lavet et antenne beregningsprogram til Yagi antenner. Dette program vil jeg anvende til beregning af min DAB antenne.



Programmet er meget simpelt i sin opbygning. Man vælger blot: frekvens, antal elementer, afstand mellem elementer samt antenne-type. Jeg har valgt at denne antenne skal have 3 elementer og at den skal være med foldet dipol. Den foldede dipol gør at antennen dækker over et lidt større frekvensbånd og de 3 elementer gør at antennen ikke bliver for stor. Så trykker man beregn antenne.



Nu har jeg alt hvad jeg skal bruge til at konstruere min DAB antenne. Man kan nu vælge at udskrive antenne specifikationerne. Du kan se sådan en udskrift her.

Programmet til beregning af Yagi antenner kan du frit downloade her.

Hvis du vil se hvordan jeg har valgt at lave min DAB antenne, så kan du fortsætte her.