Philips RC-6
protokol (MODE 0)
RC-6 protokollen
skal ses som en videreudvikling af RC-5 protokollen. Denne protokol
er også defineret af Philips. Det er en meget alsidig og
veldefineret protokol, som i sin oprindelige beskrivelse fylder
mange sider. Derfor beskriver jeg her kun hovedtrækkende og kun MODE
0, da mit projekt kun opererer indenfor MODE 0.
RC-6
protokollen har følgende kendetegn:
-
Kan opererer i
forskellige modes, afhængigt af hvad man ønsker at bruge
protokollen til.
-
Dedikeret
Philips mode og OEM modes
-
Varierende
kommando-længder, afhængigt at operations-mode
-
Bi-fase kodning
(også kaldet Manchester kodning)
-
Bærebølge med
en frekvens på 36 KHz
Modulationen:
RC-6
protokollen bruger, ligesom RC-5 protokollen, bi-fase eller
Manchester kodning med en bærebølge på 36 KHz. Duty
cyclen eller puls/pause forholdet i det modulerede signal er 1/2 –
1/4, dette reducerer effektforbruget i enheden, der sender og det er
jo typisk en fjernbetjening, hvor man ønsker at batteriet skal holde
så længe som muligt. Hver bit repræsenteres med det modulerede
signal i den halve bit-tid. For et logisk ”1” gælder det, at der er
modulation i den første halvdel at bit-tiden og for et logisk ”0” er
det således at der er modulation i den sidste halvdel af bit-tiden.
Bemærk at dette er lige omvendt af det der gælder for RC-5
protokollen.
I modsætning til RC-5 protokollen, som kun indeholdt et symbol,
så indeholder RC-6 protokollen tre symboler. For at gøre det nemmere
at forstå disse symboler, defineres nu en tidsenhed på 1t. Denne
tidsperiode er 16 gange større end bærebølgefrekvensen.
Således
bliver 1t = 1/36000 x 16 = 444 µs.
Leader-symbolet:
Dette symbol anvendes kun i datagrammets header og er normalt
til, at justere forstærkningen af den infrarøde modtager. Symbolet
indeholder et moduleret signal i 6t (2,666 ms) og en pause på 2t
(889 µs).
Bit-symbolet:
Dette symbol anvendes til at sende information til modtageren.
Symbolet findes i to varianter et logisk ”0”, som indeholder
en pause på 1t (444 µs) og et moduleret signal i 1t (444 µs). Og et
logisk ”1”, som indeholder et moduleret signal i 1t (444 µs)
og en pause på 1t (444 µs).
Trailer-symbolet: Dette symbol anvendes kun i datagrammets header. Symbolet findes
i to varianter et logisk ”0”, som
indeholder en pause
på 2t (889 µs) og et moduleret signal i 2t (889 µs). Og et logisk
”1”, som indeholder et moduleret signal i 2t (889 µs) og en
pause på 2t (889 µs).
Protokollen:
Denne
beskrivelse indskrænkes til kun at forholde sig til mode 0,
da mit projekt kun arbejder her indenfor. Mode 0 er dedikeret til
Philips Consumer Electronics.
I mode 0 er det muligt at håndterer 256 uafhængige enheder, hvor
hver enhed kan modtage 256 forskellige kommandoer.
Et datagram i RC-6
protokollen er sammensat af følgende symboler:
Leader |
SB |
Mode (3
bit) |
Toggle |
Adresse
(8 bit) |
Kommando
(8 bit) |
Signal
fri
periode |
Header |
Enhed |
Information |
Header feltet
-
Først transmitteres
et Leader-symbol (anvendes at modtageren til at justerer
forstærkning)
-
Så transmitteres et
start-bit (SB). Dette bit er altid logisk ”1” og af typen bit-symbol
-
Dernæst
transmitteres 3 mode-bit (mest betydende bit sendes først). Disse
bit er af typen bit-symbol
-
Så transmitteres et
toggle-bit af typen trailer-symbol. Dette bit skifter variant
hver gang en tast slippes efter at have været trykket, således kan
man skelne mellem nye tastetryk og repeterede tastetryk
Enheds feltet
Informations feltet
Signal fri periode
-
I
denne periode må der ikke sendes nogle datagrammer. Det er vigtigt
at modtageren kan detekterer denne signal frie periode for, at undgå
ukorrekt repetition og dermed fejl i toggle-bit’et. Denne periode
har en varighed på 2,666 ms.
Tegningen herunder
viser et typisk puls tog fra et RC-6 datagram. Eksemplet viser at
kommandoen ”53” sendes til enhed nr. 5 i mode 0.
Den tid det tager
at sende et datagram i RC-6 protokollen kan nu udregnes på følgende
måde:
Leader |
|
8t |
Start-bit (SB)
|
|
2t |
Mode-bit
|
3 x 2t
= |
6t |
Trailer (Toggle-bit) |
|
4t |
Adresse-bit
|
8 x 2t
= |
16t |
Data-bit
|
8 x 2t
= |
16t |
Signal
fri periode |
|
6t |
|
|
|
I alt |
|
58t |
Da en tidsenhed
1t = 444 µs, så tager det 58 x 444 µs = 25,752 ms at
sende et datagram i
RC-6
Du kan læse om anvendelsen af
RC-6 i sektionen IR-biblioteket. Du kan
også læse om denne protokols forgænger i sektionen
RC-5 protokollen.
|